Spring ud efter Månen

For de 2 til 5 årige. Se anmeldelser. Gæstespillede på Anemoneteatret fra 22. februar til 1. april 2007.

På en ø langt herfra bor en lille grå fugl. Dens største ønske er at flyve til månen. Så en dag, da solen skinner højt på himlen, spreder den sine små, grå vinger ud og flyver af sted. Den flyver over skoven, de grønne marker, det store brusende hav, forbi solen og ud i himmelrummet. Herude svæver den store klare måne rundt. Men nå den kan fuglen ikke, der er for langt. Så den lander mellem stjernerne. Aldrig har fuglen set noget så smukt. Stjernestøv overalt, ja, selv fuglen er nu dækket med det fineste stjernestøv. Glad og lykkelig efter rejsen flyver fuglen hjem til øen igen.
Vejen til Ramasjang

Og hvis nogen spørger den, hvordan den er blevet så smuk , svarer den: ”spring ud efter månen- selv om du rammer ved siden af, lander du mellem stjernerne.”

Teatret Månegøgls nye forestilling med premiere foråret 2007 tager udgangspunkt i citatet ”Spring ud efter månen, hvis du rammer ved siden af, lander du mellem stjernerne.” (Les Brown)

Fotos: Vibeke Toft

Dramatiker og skuespiller: Hanne Trolle
Instruktør: Peter Hesse Overgaard
Scenograf: Kirsten Victoria Lind
Animation: Helle Lyshøj
Komponist: Irene Becker
Musikstudie : Bent Clausen
Systue: Pernille Hjortgaard Brandstrup og Sussi Jensen
Palmeorkestrets medlemmer: Keyboard Irene Becker, guitar og fuglefløjt Pierre Dørge, percussion Marilyn Mazur, fløjte Charlotte Halberg, cello Vanja Louro, vokal Aviaja Lomholt og Jens Jørn Spottag

Der er lukket for kommentarer.